ETF: Hvad er en børsnoteret fond?

Hvad er en ETF?

ETF står for Exchange Traded Fund, på dansk ofte børsnoteret fond. Det er en fond, der samler investeringer i for eksempel aktier, obligationer eller andre aktiver. Når man ejer en andel i en ETF, ejer man en andel af fonden og får dermed eksponering mod dens beholdninger. Man ejer altså ikke en aktie i én enkelt virksomhed.

Det særlige er handelsformen. ETF-andele handles på en børs i løbet af handelsdagen, ligesom aktier. En almindelig fond handles derimod typisk til en beregnet fondskurs på bestemte tidspunkter. ETF er derfor først og fremmest en type fondskonstruktion og handelsform – ikke i sig selv en bestemt investeringsstrategi.

Markedskurs og fondens underliggende værdi

En ETF har både en markedskurs og en indre værdi, ofte kaldet NAV. NAV er fondens aktiver minus dens forpligtelser, fordelt på antallet af andele. Markedskursen er den pris, købere og sælgere handler ETF-andelen til på børsen.

De to priser kan afvige. Hvis markedskursen ligger over NAV, handles ETF’en med en præmie. Ligger den under NAV, handles den med en rabat. Udbud og efterspørgsel, udviklingen i de underliggende aktiver og markedsforhold kan påvirke afvigelsen. Mekanismen, hvor store markedsaktører kan oprette eller indløse blokke af ETF-andele, er med til at holde priserne tættere på hinanden, men den fjerner ikke alle afvigelser.

Et hypotetisk eksempel: En andel kan sælges til købernes bud på 99,80 kr. og købes til sælgernes udbudspris på 100,20 kr. Forskellen på 0,40 kr. er spreadet. Et køb til 100,20 kr. og et umiddelbart salg til 99,80 kr. giver et tab på 0,40 kr. pr. andel før andre omkostninger. Tallene er kun et regneeksempel og er ikke priser fra en virkelig ETF.

Indeksfond og ETF er ikke det samme

Det er let at blande ordene sammen, men de beskriver to forskellige ting. En indeksfond har som mål at følge et bestemt indeks. En ETF beskriver, hvordan en fond er struktureret og handles. En indeksfond kan være en ETF, men den kan også være en traditionel investeringsfond. Omvendt er ikke alle ETF’er passive: nogle forvaltes aktivt, hvor forvalteren løbende træffer valg inden for fondens mål.

Det afgørende er derfor ikke ordet ETF alene, men hvad fonden faktisk ejer eller søger eksponering mod. Se også de generelle fordele og ulemper ved månedsopsparing.

Spredning afhænger af beholdningerne

En ETF kan give risikospredning, fordi den kan rumme mange værdipapirer. Det er dog ikke en automatisk egenskab. En fond med en smal sektor, ét land, få aktiver eller tæt beslægtede selskaber kan stadig have en koncentreret risiko. På samme måde kan en ETF, der følger et bredere marked, have beholdninger med meget forskellig vægt.

Det er derfor beholdningerne, fondens mandat og typen af underliggende aktiver, der afgør spredningen – ikke blot etiketten “ETF”. Risikospredning mindsker heller ikke nødvendigvis risikoen for værdifald, når markedet generelt falder.

Fysisk og syntetisk replikation

En ETF kan skabe sin eksponering på forskellige måder. Ved fysisk replikation køber fonden typisk de værdipapirer, den ønsker at følge, helt eller delvist. Ved syntetisk replikation kan fonden i stedet bruge aftaler, for eksempel derivater, med en modpart til at opnå den ønskede udvikling. Den syntetiske metode kan derfor også indebære modpartsrisiko. Begreberne siger noget om fondens metode, ikke om en generel kvalitet eller anbefaling.

Omkostninger, udlodning og månedlig opsparing

Omkostninger ved en ETF kan bestå af flere forskellige dele. Der kan være handelsomkostninger hos den valgte udbyder, forskel mellem købs- og salgspris samt fondens løbende omkostninger. De har forskellige funktioner og kan påvirke resultatet på forskellige måder. Få det grundlæggende overblik på omkostninger.

Nogle ETF’er er akkumulerende: indtægter fra fondens beholdninger bliver som udgangspunkt i fonden. Andre er udloddende og udbetaler indtægter til ejerne. Betegnelserne beskriver pengestrømmen, men ikke den samlede risiko eller et bestemt efter-skat-resultat. Dansk beskatning kan afhænge af den konkrete ETF og den konto, den ligger på. Derfor er dette ikke skatterådgivning; kontotypen er blandt emnerne på månedsopsparing og aktiesparekonto.

Om en ETF kan indgå i en månedsopsparing afhænger blandt andet af den pågældende udbyders produktudvalg. En fast, månedlig indbetaling ændrer ikke ETF’ens handelsform, beholdninger eller risici. Beregn, hvad regelmæssige indbetalinger kan betyde i et generelt regneeksempel, og find flere begreber i ordbogen.

Risici ved ETF’er

Værdien af en ETF kan falde, og der er ingen garanti for gevinst eller for at få hele det investerede beløb tilbage. ETF’en påvirkes af markedsrisikoen i de aktiver, den følger eller ejer. Den kan også være påvirket af valutabevægelser, når de underliggende aktiver har en anden valuta end den, man måler sin økonomi i.

Likviditet er en anden risiko. I visse situationer kan det være sværere at handle til en pris tæt på fondens underliggende værdi, og spreadet kan være bredere. ETF’er med bestemte strategier eller aktiver kan desuden have særlige risici. Børsnotering er altså ikke det samme som en garanti for, at der altid er nem handel eller lav risiko.

Almindelige misforståelser

• “En ETF er en aktie.” Nej. Den er en fond, selv om andelen handles på en børs.
• “Alle ETF’er følger et indeks.” Nej. Nogle ETF’er er aktivt forvaltede.
• “En ETF giver altid bred spredning.” Nej. Spredningen afhænger af de konkrete beholdninger og eksponeringer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder ETF på dansk?

ETF er forkortelsen for Exchange Traded Fund. Det kan oversættes til børsnoteret fond.

Kan en ETF koste mere eller mindre end fondens værdi?

Ja. Markedskursen kan ligge over eller under NAV. Forskellen kaldes henholdsvis præmie eller rabat.

Er en akkumulerende ETF skattefri, fordi den ikke udbetaler kontant?

Nej, en manglende kontant udbetaling afgør ikke i sig selv beskatningen. Den afhænger af den konkrete ETF og kontotypen.