Inflation: Hvad betyder stigende priser for købekraft?

Hvad er inflation?

Inflation betyder, at priserne samlet set stiger over tid. Når priserne stiger, kan det samme beløb i kroner typisk købe færre varer og tjenester end tidligere. Inflation beskriver altså ikke, at alle priser stiger lige meget, men en generel udvikling for en relevant gruppe af varer og tjenester. Danmarks Statistik bruger forbrugerprisindekset til at måle inflation i Danmark.

Et prisindeks samler mange priser i én måling. Forbrugerprisindekset bygger på en vægtet kurv, der skal afspejle husholdningernes forbrug. Vægtene betyder, at en prisændring på noget, husholdninger samlet set bruger meget på, påvirker indekset mere end en ændring på noget, der fylder mindre. IMF forklarer, at ændringen i et forbrugerprisindeks over en periode ofte bruges som mål for forbrugerprisinflation.

Prisindeks er ikke det samme som din indkøbskurv

Et nationalt prisindeks er et gennemsnitligt mål. Din egen inflation kan derfor afvige fra tallet i statistikken. Hvis en stor del af dit budget går til en vare eller tjeneste, der stiger mere end gennemsnittet, kan din oplevede prisstigning være højere. Hvis du bruger mindre på de områder, kan den være lavere.

Det gør ikke prisindekset ubrugeligt. Det giver et fælles mål for prisudviklingen og kan bruges til at omregne beløb mellem nominelle kroner og en forenklet købekraft. Det er dog ikke en præcis prognose for, hvad en bestemt person vil bruge i fremtiden.

Nominelle og reale beløb

Et nominelt beløb er beløbet målt i de kroner, der står på kontoen eller i en beregning. Et realt beløb er beløbet set i forhold til købekraft efter en antaget prisudvikling. Derfor kan et nominelt beløb godt vokse, samtidig med at dets købekraft vokser langsommere eller falder.

Når et nominelt afkast sammenholdes med inflation, skal procentændringerne kombineres, ikke bare trækkes fra som en afrundet tommelfingerregel. Den inflationjusterede afkastprocent kan skrives sådan:

Realt afkast = (1 + nominelt afkast) / (1 + inflation) − 1

Formlen vedrører alene inflationens betydning. Skat og omkostninger er separate forhold, som også kan påvirke et faktisk resultat, men som ikke er en del af denne definition af realt afkast. Investor.gov beskriver realt afkast som det, der er tilbage efter hensyn til blandt andet inflation og skat; i denne artikel isoleres inflationen for at gøre mekanikken tydelig.

Et hypotetisk regneeksempel

Antag et nominelt afkast på 8 % i en periode og inflation på 3 % i samme periode. Før skat, omkostninger og andre forhold bliver det inflationjusterede afkast:

(1 + 0,08) / (1 + 0,03) − 1 = 0,048543…

Det svarer til cirka 4,85 % realt afkast. De 8 % og 3 % er kun valgte regneforudsætninger. De er ikke en forventning, en prognose eller en garanti for afkast eller inflation.

Hvis 10.000 kr. står uændret i nominelle kroner i fem år, og den antagne inflation er 3 % hvert år, svarer beløbet i denne forenklede beregning til cirka 8.626 kr. i startårets købekraft: 10.000 / 1,03⁵. Det siger ikke, hvad priser eller afkast faktisk bliver. Hvis et beløb samtidig udvikler sig med det hypotetiske nominelle afkast på 8 % årligt, bliver 10.000 kr. til cirka 14.693 kr. nominelt efter fem år og cirka 12.675 kr. målt i startårets købekraft. Eksemplet ser bort fra skat, omkostninger, indbetalingstidspunkter og variationer fra år til år.

Hvorfor er inflation relevant ved månedsopsparing?

En månedsopsparing opgøres ofte i nominelle kroner, men et fremtidigt mål handler typisk om, hvad pengene kan købe. Derfor kan beregneren bruges til at se forskellen mellem en nominel og en inflationjusteret udvikling, når man indtaster tydelige, hypotetiske antagelser.

Månedlige indbetalinger sker på forskellige tidspunkter. En indbetaling tidligt i forløbet er udsat for prisudvikling og eventuelt afkast i længere tid end en senere indbetaling. Det samlede resultat afhænger desuden af markedsudsving, indbetalinger, omkostninger, skat og den konkrete prisudvikling. En beregning viser et scenarie, ikke en sikker fremtidig købekraft.

Inflation ændrer heller ikke i sig selv risikoen i en investering. Værdien kan falde, og hverken tid, afkast eller en antaget inflationstakt garanterer et bestemt resultat. Renters rente beskriver, hvordan afkast kan indgå i et nyt beregningsgrundlag; inflation beskriver, hvordan prisniveauet påvirker pengenes købekraft. De to begreber bør derfor ikke blandes sammen.

Almindelige misforståelser

“Inflation betyder, at alle priser stiger lige meget.” Nej. Inflation er en samlet måling. Enkeltpriser kan falde, stå stille eller stige hurtigere end gennemsnittet.

“Et større beløb i kroner er altid et bedre resultat.” Ikke nødvendigvis. Hvis priserne er steget, skal beløbet vurderes i forhold til købekraft. Et nominelt plus kan være et mindre realt plus eller et realt tab.

“Man kan beregne realt afkast ved bare at trække inflation fra afkastet.” Det kan være en grov tilnærmelse ved små procenter, men den præcise sammenhæng i dette eksempel bruger forholdet mellem 1 plus de to satser. Skat, omkostninger og løbende indbetalinger kræver desuden særskilte antagelser.

Ofte stillede spørgsmål

Er inflation det samme som højere leveomkostninger for mig?

Nej. Et forbrugerprisindeks er et gennemsnit baseret på en vægtet kurv. Din egen udgiftssammensætning kan give en anden prisudvikling.

Er realt afkast det samme som afkast efter skat?

Ikke i den forenklede formel her. Realt afkast korrigerer for inflation. Skat og omkostninger er separate forhold, selv om de også kan påvirke, hvad der bliver tilbage.

Er et positivt beregnet realt afkast en garanti for fremtiden?

Nej. Et faktisk positivt realt afkast betyder en stigning i købekraft målt efter den valgte inflation og med de angivne antagelser om skat og omkostninger. Et positivt resultat i en hypotetisk beregning garanterer derimod ikke, at afkastet eller inflationen bliver sådan i virkeligheden. Investering kan medføre tab.

Er artiklen personlig investeringsrådgivning?

Nej. Artiklen forklarer generelle begreber og regnemekanik. Den vurderer ikke, hvad der passer til en bestemt person, og anbefaler ikke køb, salg, beholdning eller et bestemt produkt.