Indeks: Hvad måler et indeks i investering?

Hvad er et indeks?

Et indeks er en beregnet måling af udviklingen i en bestemt kurv af værdipapirer. Kurven kan for eksempel være afgrænset efter land, branche, selskabsstørrelse eller andre regler. Investor.gov beskriver et markedsindeks som en måling af en kurv af aktier eller obligationer, der skal repræsentere en del af et marked eller en økonomi (Investor.gov: Index Funds).

Et indeks er altså først og fremmest en måling. Det fastsætter ikke i sig selv, hvilke værdipapirer en bestemt investor ejer. Et indeks kan bruges som benchmark, altså en målestok til sammenligning af afkast, eller til at definere reglerne for en fond, der forsøger at følge det.

Sådan bygges et indeks

En indeksudbyder fastlægger normalt et indeksunivers og regler for, hvilke værdipapirer der kan være med. Reglerne kan også beskrive, hvordan værdipapirer udvælges, hvor store vægte de får, og hvornår sammensætningen gennemgås. Derfor er to indeks med samme overordnede marked som tema ikke nødvendigvis ens.

Når et værdipapir tilføjes eller fjernes, skal beregningen håndtere ændringen, så indeksniveauet ikke får et kunstigt hop, alene fordi kurven er ændret. S&P Dow Jones Indices beskriver blandt andet en divisor, der justeres ved ændringer i sammensætning og andre ikke-markedsdrevne hændelser. Divisoren er en del af beregningen, ikke et ekstra gebyr eller et beløb, der investeres.

Sammensætningen kan derfor ændre sig over tid. Et indeks viser udviklingen efter de regler, der gælder på hvert tidspunkt. Det betyder også, at et historisk indeksforløb ikke nødvendigvis repræsenterer præcis den samme kurv hele vejen igennem.

Hvordan vægtes værdipapirerne?

I et markedsværdivægtet indeks får et selskab typisk større vægt, jo større dets relevante markedsværdi er. Markedsværdien kan forenklet forstås som aktiekursen ganget med antallet af aktier. I praksis kan regler om frit omsættelige aktier, loft over vægte og andre justeringer også have betydning. Investor.gov og S&P Dow Jones Indices beskriver markedsværdi som en almindelig vægtningsmetode.

I et ligevægtet indeks får hver bestanddel samme vægt ved den relevante opgørelse. Det kan give en anden udvikling end et markedsværdivægtet indeks, fordi små og store selskaber påvirker indeksresultatet forskelligt. Der findes også prisvægtede indeks, hvor aktiekursen i stedet bestemmer vægten, samt andre regelbaserede metoder (S&P Dow Jones Indices).

Et forenklet regneeksempel

Antag et indeks med startniveau 100 og to bestanddele. Den første har en vægt på 60 % og stiger 10 %. Den anden har en vægt på 40 % og falder 5 %. I dette undervisningseksempel bliver den vægtede ændring: 0,60 × 10 % + 0,40 × (−5 %) = 4 %. Det nye indeksniveau bliver derfor 100 × (1 + 0,04) = 104.

Hvis de samme to bestanddele i stedet havde haft lige store vægte, ville ændringen være (10 % − 5 %) / 2 = 2,5 %, og indeksniveauet ville være 102,5. Eksemplet viser kun, hvordan vægte påvirker en beregning. Det er ikke en anbefalet portefølje, en prognose eller et aktuelt markedsresultat. Tallene er før skat, omkostninger og inflation.

Prisindeks og totalafkastindeks

Et prisindeks måler som udgangspunkt ændringer i priserne på bestanddelene. Et totalafkastindeks medregner derimod også udbytter, som i beregningen antages geninvesteret. S&P Dow Jones Indices beskriver totalafkastindeks som indeks, hvor indeksniveauet afspejler både kursbevægelser og geninvestering af udbytte (Index Mathematics Methodology).

Når to indeks sammenlignes, er det derfor vigtigt at vide, om de er pris- eller totalafkastversioner. Ellers kan forskellen se ud som en forskel i markedsudvikling, selv om beregningsgrundlaget ikke er det samme. Indeksnavn, valuta, måletidspunkt og metode kan også påvirke sammenligningen.

Indeks er ikke det samme som en investering

Et indeks kan ikke købes direkte. Investor.gov understreger, at man ikke kan investere direkte i et markedsindeks. En indeksfond eller ETF kan forsøge at følge et indeks, men fonden er et separat produkt med sin egen metode, sine egne omkostninger og mulig afvigelse fra indekset.

Et indeksniveau er derfor heller ikke det samme som en investors afkast. Forskellen kan blandt andet hænge sammen med fondens omkostninger, handelsomkostninger, skat, kontantbeholdning, udbyttebehandling og afvigelse fra indeksets udvikling. Investor.gov fremhæver, at en indeksfond ikke nødvendigvis følger sit indeks perfekt, og at omkostninger og handelsforhold kan føre til underperformance (Investor.gov).

Hvad betyder et indeks for en månedsopsparing?

Ved en månedsopsparing kan et indeks være en reference for et værdipapir eller en fond, men månedsopsparingen investerer ikke i selve indeksniveauet. Den konkrete udvikling afhænger af det valgte produkts beholdninger og metode, tidspunktet for handler, valuta, udbytter, omkostninger og andre produktvilkår.

Regelmæssige indbetalinger betyder desuden, at forskellige beløb investeres på forskellige tidspunkter. En stigning i et indeks over en periode fortæller derfor ikke alene, hvordan alle indbetalinger har udviklet sig. En beregner kan illustrere hypotetiske forløb, mens risikospredning kan bruges som et separat begreb til at forstå, hvordan en kurv kan fordele eksponering. Ingen indeksmetode garanterer et bestemt afkast eller beskytter mod tab.

Risici og almindelige misforståelser

Et bredt indeks kan give eksponering mod mange værdipapirer, men det fjerner ikke markedsrisiko. Et indeks kan falde, og en smal branche- eller temakurv kan være mindre bred end navnet umiddelbart antyder. En regelbaseret metode er heller ikke en garanti for, at et indeks klarer sig bedre end andre indeks eller investeringer.

En anden misforståelse er, at alle indeks opgør afkast på samme måde. Prisindeks og totalafkastindeks kan give forskellige tal, og et produkt, der følger et indeks, kan afvige fra det. Historiske indeksbevægelser er ikke en garanti for fremtidige resultater.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man købe et indeks?

Nej. Et indeks er en beregnet måling. Man kan købe et separat produkt, som forsøger at følge et indeks, men produktets resultat kan afvige fra indeksresultatet.

Hvad er forskellen på et indeks og en indeksfond?

Indekset er målingen og regelsættet for kurven. En indeksfond er et investeringsprodukt, der forsøger at følge en sådan måling. Fonden har egne omkostninger, handelsprocesser og risici.

Er et markedsværdivægtet indeks det samme som et ligevægtet indeks?

Nej. Markedsværdivægtning giver typisk større indflydelse til selskaber med større markedsværdi, mens lige vægtning giver hver bestanddel samme vægt ved opgørelsen. Derfor kan de to indeks udvikle sig forskelligt.

Er indeksstigning det samme som mit afkast?

Nej, ikke nødvendigvis. Det afhænger blandt andet af, om der sammenlignes med et pris- eller totalafkastindeks, og af produktets omkostninger, skatter, udbyttebehandling og eventuelle afvigelse fra indekset.

Er artiklen personlig investeringsrådgivning?

Nej. Artiklen forklarer generelle begreber og et hypotetisk regneeksempel. Den vurderer ikke, hvad der passer til en bestemt person, og anbefaler ikke et bestemt indeks, produkt eller køb.