Indeksfond: Hvad er en fond, der følger et indeks?

Hvad er en indeksfond?

En indeksfond er en fond, der forsøger at følge udviklingen i et bestemt indeks med en passiv strategi. Investor.gov beskriver en indeksfond som en investeringsforening, ETF eller unit investment trust, der søger omtrent samme afkast som det valgte indeks før gebyrer og omkostninger.

Et indeks er en referencekurve med egne regler for, hvilke værdipapirer der indgår, og hvordan de vægtes. Det er derfor nyttigt at skelne mellem indeks som selve referencekurven og indeksfonden som et investeringsprodukt, der forsøger at følge den. Et indeks er ikke i sig selv en fond, som man køber andele i.

Sådan følger fonden et indeks

Fonden kan købe alle eller mange af de værdipapirer, der indgår i indekset. Den kan også bruge en repræsentativ stikprøve, hvis det er praktisk eller billigere end at købe hvert enkelt værdipapir. Nogle fonde bruger desuden derivater i deres metode. Den konkrete metode står i fondens dokumenter og er ikke nødvendigvis den samme fra fond til fond.

Når indeksets sammensætning eller vægte ændrer sig, skal fondens portefølje normalt tilpasses. Det kan medføre handler og omkostninger. Fondens afkast måles derfor ikke kun på, om den har samme navn eller tema som et indeks, men også på hvor tæt den faktisk følger sin reference over tid.

En indeksfond følger ikke nødvendigvis hele aktiemarkedet. Den kan følge et bredt eller smalt indeks, for eksempel et indeks for en bestemt region, branche eller type værdipapirer. Et smalt indeks kan have få beholdninger eller stor vægt i enkelte selskaber. Derfor er en indeksfond ikke automatisk det samme som høj risikospredning.

Indeksfond er ikke det samme som ETF

Indeksfond beskriver først og fremmest fondens strategi og mandat: den forsøger at følge et indeks. ETF beskriver derimod en handelsform, hvor fondens andele handles på en børs. En indeksfond kan derfor være en ETF, men den kan også være en fond, der ikke handles løbende på en børs.

Omvendt er en ETF ikke nødvendigvis en indeksfond. SEC forklarer, at ETFer både kan være indeksbaserede og aktivt forvaltede. En aktiv ETF forsøger ikke blot passivt at følge et indeks, selv om den stadig handles på en børs. Se også forklaringen på ETF for forskelle i handel, pris og NAV.

For en ETF kan markedsprisen i løbet af dagen ligge lidt over eller under fondens indre værdi, også kaldet NAV. Det er en egenskab ved handelsformen og siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt strategien er aktiv eller indeksfølgende.

Hvorfor følger fonden ikke altid indekset præcist?

Indeksfondens mål er typisk at komme tæt på indeksets afkast, ikke at love en identisk udvikling. Forskellen kan blandt andet hænge sammen med løbende fondsomkostninger, handelsomkostninger, skatter på udbytter, tidspunktet for handler, kontantbeholdning og den valgte replikeringsmetode. Derfor er det upræcist at forklare al afvigelse med gebyrer alene.

Afvigelsen kan også variere fra periode til periode. En fond kan ligge tæt på indekset i ét år og længere fra i et andet. Det er derfor relevant at se på fondens oplysninger om metode, omkostninger og historisk afvigelse, hvis man sammenligner produkter. Historisk tæt indeksfølgning garanterer ikke den samme fremtidige tæthed.

Investor.gov fremhæver, at både aktive og passive fonde har omkostninger, og at alle omkostninger reducerer investorens afkast. En lavere omkostning kan være en fordel i en forenklet sammenligning, men den fortæller ikke alene, om fondens indeks, risiko, metode eller samlede resultat passer til en bestemt situation. Læs mere generelt om omkostninger.

Et forenklet regneeksempel

Brug et hypotetisk startbeløb på 10.000 kr. til at sammenligne to afkast. I perioden er indeksets afkast 10 %, mens fondens afkast er 9,5 %. Anvendt på samme startbeløb giver det henholdsvis 11.000 kr. og 10.950 kr. Forskellen er 50 kr., svarende til 0,5 procentpoint i afkast. Beløbet for indekset er kun et beregnet referencebeløb, ikke en investering i selve indekset. Eksemplet ser bort fra skat, omkostninger og inflation.

Eksemplet viser kun, hvordan en afvigelse kan se ud. Det forklarer ikke årsagen til forskellen, og det er ikke en prognose eller garanti. I virkeligheden kan afkastet være positivt eller negativt, og fondens udvikling kan afvige både mere eller mindre fra indekset. En beregner kan bruges til at undersøge egne hypotetiske antagelser, men et beregneresultat er ikke en forudsigelse.

Indeksfonde i en månedsopsparing

Ved en månedsopsparing købes der normalt løbende for et fast beløb efter den valgte opsætning. En indeksfond kan i den sammenhæng være den fondstype, der modtager indbetalingerne, hvis den er blandt de tilgængelige investeringer i den konkrete løsning. Den løbende investering ændrer ikke fondens mandat: fonden forsøger stadig at følge sit valgte indeks.

Hver måneds indbetaling køber andele på et andet tidspunkt og til en anden kurs. Værdien kan derfor svinge mellem købsmånederne. En månedsopsparing fjerner ikke risikoen ved fondens indeks, koncentration, valuta eller markedsudsving, og den garanterer ikke et positivt afkast. Se en samlet gennemgang af fordele og ulemper ved investering og opsparing.

Risici og almindelige misforståelser

En indeksfond kan falde, når værdien af værdipapirerne i det valgte indeks falder. Spredning på flere værdipapirer kan mindske betydningen af ét selskab, men den beskytter ikke mod tab i et helt marked eller en branche. Et smalt indeks kan samtidig være mere koncentreret end navnet “indeksfond” får det til at lyde.

Det er også en misforståelse, at passiv forvaltning betyder risikofri forvaltning. Passiv betyder her, at fonden normalt følger et fastlagt indeks i stedet for løbende at vælge investeringer ud fra en forvalters aktive vurdering. Det siger ikke, at indekset altid stiger, eller at fonden er egnet til alle.

Endelig er en indeksfond ikke en garanti for lavere omkostninger eller bedre afkast. Passive fonde har ofte lavere handelsaktivitet, men de kan stadig have løbende omkostninger og andre udgifter. Højere eller lavere afkast i en enkelt periode kan ikke bruges som sikker konklusion om fremtidige resultater.

Ofte stillede spørgsmål

Er en indeksfond altid en ETF?

Nej. En indeksfond kan være en ETF, men den kan også være en fond, der ikke handles på en børs. Indeksfølgning handler om strategi, mens ETF handler om, hvordan andelene købes og sælges.

Er alle ETFer indeksfonde?

Nej. ETFer kan også være aktivt forvaltede. Man skal derfor se på fondens investeringsmandat og metode i stedet for kun at se på betegnelsen ETF.

Følger en indeksfond altid indekset præcist?

Nej. Fonden forsøger typisk at komme tæt på indeksets afkast, men omkostninger, handler, metode, udbytter og andre forhold kan skabe en forskel. Afvigelsen kan ændre sig over tid.

Er en indeksfond uden risiko?

Nej. Fondens værdi kan falde, og tabet kan blive stort, hvis det valgte indeks eller marked udvikler sig negativt. Indeksfølgning er ikke en garanti for sikkerhed eller merafkast.

Er artiklen investeringsrådgivning?

Nej. Artiklen forklarer begrebet indeksfond generelt. Den anbefaler ikke en bestemt fond, udbyder, ETF, strategi eller handling og vurderer ikke, hvad der passer til en bestemt person.