Spread: Hvad betyder forskellen på bid og ask?

Hvad er spread?

Spread er forskellen mellem to priser i markedet: bid, som er den højeste pris en køber aktuelt vil betale, og ask, som er den laveste pris en sælger aktuelt vil acceptere. Spreadet beregnes sådan:

spread = ask − bid

Investor.gov forklarer bid, ask og spread på samme måde. Bid ligger normalt under ask, fordi købere forsøger at købe billigere, end sælgere vil sælge for.

Når du køber med en ordre, der handler til den viste markedspris, vil prisen typisk ligge ved ask. Ved et salg vil den typisk ligge ved bid. Spreadet er derfor en prisforskel, der kan påvirke resultatet, allerede når en handel gennemføres.

Bid, ask og execution

Den seneste handlede pris er ikke nødvendigvis den pris, du kan købe eller sælge til. Den viser en tidligere handel, mens bid og ask viser aktuelle priser, som kan ændre sig. En market order forsøger at blive udført med det samme, men garanterer ikke en bestemt pris. Den udføres normalt nær ask ved køb og nær bid ved salg, ifølge Investor.govs forklaring af ordretyper.

Det betyder også, at en vist pris ikke nødvendigvis gælder for hele en stor ordre. Hvis der ikke er nok købere eller sælgere på det første prisniveau, kan dele af ordren blive udført på andre niveauer. Denne effekt kaldes ofte prisglidning eller slippage og er en anden mekanisme end selve spreadet.

Et enkelt regneeksempel

Antag, at 100 andele har en bidpris på 99,50 kr. og en askpris på 100,00 kr. Spreadet er derfor 0,50 kr. pr. andel. Midtkursen er gennemsnittet af bid og ask:

(99,50 kr. + 100,00 kr.) / 2 = 99,75 kr.

Målt som procent af midtkursen er spreadet:

0,50 kr. / 99,75 kr. × 100 = 0,5013 %

Procenten er her angivet i forhold til midtkursen. Det er vigtigt, fordi en procent altid kræver et grundlag. Målt mod købsbeløbet i eksemplet bliver procenten lidt anderledes.

Hvis de 100 andele købes til ask og sælges igen med det samme til uændret bid, er købsbeløbet 10.000 kr., mens salgsbeløbet er 9.950 kr. Forskellen er 50 kr. før kurtage, skat og andre omkostninger. Det illustrerer spreadets direkte effekt i et hypotetisk straks-køb og -salg. Det er ikke det samme som et forventet eller senere afkast, og det betyder ikke, at et salg på et senere tidspunkt altid giver tab.

Hvorfor varierer spreadet?

Spreadet hænger ofte sammen med likviditet. Når mange købere og sælgere konkurrerer om priserne, kan afstanden mellem bid og ask være mindre. Ved lavere likviditet kan der være færre prisstillelser og mindre konkurrence. Det kan gøre spreadet større og gøre det vanskeligere at gennemføre en handel hurtigt uden at påvirke prisen. Investor.gov beskriver denne sammenhæng i sin vejledning om handel uden for normale åbningstider.

Spreadet kan derfor ændre sig med tidspunktet, markedsuro, handelsaktivitet og det konkrete værdipapir. Det er ikke en fast procent, der gælder for alle handler. Et spread, der ser lille ud i kroner, kan også være stort i procent, hvis kursen på værdipapiret er lav.

Spread ved ETF’er: ikke det samme som NAV-forskel

ETF’er handles på en børs til markedspriser, mens fondens NAV er værdien af fondens aktiver minus forpligtelser, fordelt pr. andel. Markedsprisen kan derfor ligge over eller under NAV. Det kaldes typisk en præmie eller rabat til NAV og er ikke det samme som bid-ask-spreadet.

Spreadet er forskellen mellem ETF’ens aktuelle bid og ask. NAV-forskellen sammenligner derimod en markedspris med fondens beregnede indre værdi. SEC’s Investor Bulletin om ETF’er skelner mellem de to forhold og viser også et eksempel på, hvordan spreadet påvirker en handel. Du kan læse mere om selve fondstypen i forklaringen af ETF.

Spread og månedsopsparing

Ved en månedsopsparing kan spreadet indgå som en handelsomkostning, når en automatisk investering gennemføres. Den konkrete betydning afhænger blandt andet af værdipapiret, markedets likviditet, tidspunktet og hvordan ordren bliver udført. En fast månedlig indbetaling ændrer ikke på, at den enkelte handel har en bid- og askpris.

Spread er heller ikke det samme som kurtage. Kurtage er et særskilt gebyr, som kan blive opkrævet for en handel, mens spreadet er indbygget i forskellen mellem købs- og salgsprisen. Begge dele kan påvirke det beløb, der faktisk bliver investeret eller frigivet ved en handel. Løbende omkostninger er endnu en separat omkostningstype.

Almindelige misforståelser

“Spread er altid et tab.” Spreadet er en prisforskel, som kan blive en omkostning, når du køber på ask og sælger på bid. Men et senere salg sker til de bid- og askpriser, der gælder på det tidspunkt. Kursen og spreadet kan have ændret sig, så et hypotetisk straks-eksempel kan ikke bruges som beskrivelse af alle senere handler.

“Spread er hele forskellen mellem NAV og markedspris.” Nej. Spread sammenligner bid og ask. En præmie eller rabat til NAV sammenligner markedspris og fondens beregnede NAV. De kan optræde samtidig, men måles ikke på samme måde.

“Spread er det samme som kurtage.” Nej. Spreadet er forskellen mellem markedspriserne. Kurtage er et separat gebyr, hvis det opkræves. En handel kan derfor have både spread og kurtage.

“Den seneste kurs er den pris, jeg får.” Ikke nødvendigvis. Den seneste handel kan være udført tidligere eller på et andet prisniveau. Bid, ask, ordrestørrelse og markedets bevægelser har betydning for den faktiske execution.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på bid og ask?

Bid er den højeste aktuelle pris, en køber vil betale. Ask er den laveste aktuelle pris, en sælger vil acceptere. Forskellen mellem dem er spreadet.

Hvordan beregnes spread i procent?

Først beregnes spreadet i kroner: ask minus bid. Derefter divideres det med et tydeligt valgt grundlag. I eksemplet ovenfor er midtkursen på 99,75 kr. grundlaget, så 0,50 kr. svarer til 0,5013 % af midtkursen.

Er et bredt spread tegn på lav likviditet?

Et bredt spread kan være et tegn på mindre likviditet eller mindre pris­konkurrence, men spreadet påvirkes også af tidspunkt, markedsuro og det konkrete værdipapir. Det kan ikke alene forklare alle forhold ved en handel.

Kan spread ændre sig i løbet af dagen?

Ja. Bid og ask er aktuelle markedstilbud, som kan ændre sig, når nye ordrer kommer til, eller når handelsaktiviteten og usikkerheden ændrer sig.