Investeringsforening: Hvad er det?

Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er en måde at investere kollektivt på. Mange investorer indskyder penge i en fælles formue, og formuen investeres efter de regler og det mandat, der gælder for den konkrete afdeling. Finanstilsynet beskriver investeringsfonde som kollektive investeringer og bruger blandt andet indre værdi pr. andel til at opgøre fondens værdi Finanstilsynets markedsudvikling.

Som investor køber du andele. Din andel giver dig en økonomisk interesse i fondens samlede formue, men du ejer ikke hvert enkelt værdipapir i fonden direkte. Fondens aktiver holdes og administreres samlet. Den kollektive struktur betyder, at den enkelte investor normalt ikke selv vælger de enkelte aktiver i fonden.

En investeringsforening er derfor ikke det samme som alle typer fonde. En udenlandsk ETF er ikke automatisk en dansk investeringsforening, selv om begge kan være kollektive investeringer. Den konkrete juridiske og skattemæssige behandling afhænger af produktet, kontoen og de gældende regler.

Sådan er en investeringsforening bygget op

En forening kan bestå af flere afdelinger. En afdeling har typisk sit eget investeringsmandat, sin egen portefølje og sin egen værdi pr. andel. Det kan for eksempel være forskellige mandater for aktier, obligationer eller bestemte geografiske områder, uden at denne artikel sammenligner konkrete produkter.

Der kan også være forskellige andelsklasser i samme afdeling. En andelsklasse kan have andre vilkår end en anden, for eksempel en anden målgruppe eller omkostningsstruktur. ESMA beskriver, at forskellige share classes i UCITS kan oprettes til forskellige investorgrupper ESMAs retningslinjer. Det er derfor ikke nok kun at se på fondens navn; afdeling og andelsklasse er også en del af den konkrete investering.

En investeringsforening kan have en aktiv eller passiv tilgang. Det er én dimension. Den kan samtidig være udloddende eller akkumulerende, hvilket handler om, hvad der sker med eventuel indkomst fra investeringerne. Aktiv/passiv og udloddende/akkumulerende er altså ikke modsætninger på samme skala. Se også forklaringen af indeksfond og passiv investering.

Andele og indre værdi (NAV)

Fondens indre værdi kaldes ofte NAV, som står for net asset value. Den beskriver værdien af fondens nettoaktiver. I forenklet form er beregningen:

NAV pr. andel = (værdien af aktiver − fondens gæld og andre forpligtelser) / antal andele

Aktiverne kan for eksempel være værdipapirer og kontanter. Værdien ændrer sig, når fondens investeringer ændrer værdi, når der kommer indtægter eller udgifter, eller når antallet af andele ændrer sig. Den viste værdi kan være beregnet på et bestemt tidspunkt og efter fondens egne regler for værdiansættelse.

Et hypotetisk regneeksempel

Antag, at en afdeling har aktiver for 12.000 kr. og gæld eller andre forpligtelser for 500 kr. Der er 230 andele i afdelingen. Nettoaktiverne er derfor:

12.000 kr. − 500 kr. = 11.500 kr.

NAV pr. andel bliver:

11.500 kr. / 230 = 50,00 kr.

Hvis fondens aktiver senere falder i værdi, kan NAV pr. andel også falde. Ved tegning eller indløsning ændres normalt både antallet af andele og fondens samlede nettoaktiver, fordi penge kommer ind eller går ud. Sker det til indre værdi uden gebyrer eller samtidige markedsbevægelser, ændrer det ikke i sig selv NAV pr. andel. Eksemplet er hypotetisk og ser bort fra skat, handelsomkostninger, løbende omkostninger, ind- og udbetalinger, valutabevægelser og afrundingsregler. Det er ikke en prognose eller en anbefaling.

Hvad betyder det ved en månedsopsparing?

Ved en månedsopsparing sker der typisk gentagne indbetalinger. Hver betaling kan bruges til at købe andele på et bestemt tidspunkt. Derfor kan de enkelte køb få forskellige priser, fordi fondens NAV kan ændre sig fra gang til gang.

Det gør det vigtigt at skelne mellem nye indbetalinger og afkast. En større saldo kan skyldes, at der er købt flere andele, at andelene er steget i værdi eller begge dele. Selve den kollektive struktur siger ikke noget om, hvorvidt afkastet bliver positivt. Investering kan give tab, og hverken spredning eller en bestemt fondstype garanterer sikkerhed eller et bestemt resultat. Risikospredning kan beskrive, hvordan mange investeringer kan indgå i samme fond, men fjerner ikke markedsrisiko.

Det er også relevant at se på fondens løbende omkostninger. Omkostninger betales typisk af fondens formue eller på anden måde indgår i investorens samlede resultat. De kan derfor påvirke NAV og det afkast, der er tilbage, uden at omkostningen nødvendigvis fremstår som en separat betaling på hvert køb.

Almindelige misforståelser

“Jeg ejer fondens aktier direkte.” Nej. Du ejer andele i fonden. Fonden ejer eller har rettigheder til de underliggende aktiver efter sit mandat, mens du har en økonomisk interesse i fondens nettoformue.

“En investeringsforening er altid en indeksfond.” Nej. En investeringsforening kan have forskellige mandater. En indeksfond er en bestemt måde at forvalte en fond på, ikke en betegnelse for alle investeringsforeninger.

“NAV er en garanti for den pris, jeg får.” Nej. NAV er en beregnet værdi pr. andel efter fondens regler. Handels-, emissions- eller indløsningsvilkår kan afhænge af tidspunkt, mellemmand og den konkrete afdeling eller andelsklasse.

“Udloddende betyder aktiv, og akkumulerende betyder passiv.” Nej. Udloddende/akkumulerende handler om indkomst og udlodning. Aktiv/passiv handler om forvaltningens tilgang. De to egenskaber kan kombineres på flere måder.

Ofte stillede spørgsmål

Er alle fonde investeringsforeninger?

Nej. “Fond” bruges bredt. En investeringsforening er en bestemt dansk kollektiv struktur, mens andre fonde kan være etableret i andre lande eller efter andre regler.

Hvad er forskellen på en afdeling og en andelsklasse?

En afdeling har typisk sit eget mandat og sin egen portefølje. En andelsklasse er en variant inden for en afdeling, som kan have særskilte vilkår for bestemte investorgrupper. De konkrete forskelle skal findes i fondens dokumenter.

Hvad betyder NAV?

NAV betyder net asset value, på dansk indre værdi. Det er nettoaktiverne divideret med antallet af andele. NAV pr. andel kan ændre sig, når fondens aktiver, forpligtelser eller antal andele ændrer sig.

Er en investeringsforening det samme som en ETF?

Nej, ikke nødvendigvis. En ETF er en fondstype med bestemte handels- og strukturkendetegn, mens “investeringsforening” beskriver en dansk kollektiv investeringsform. Der kan være ligheder, men begreberne er ikke synonymer. Se den generelle forklaring af ETF.

Er teksten personlig investeringsrådgivning?

Nej. Artiklen forklarer investeringsforeninger generelt. Den vurderer ikke, hvad der passer til en bestemt person, og indeholder ingen anbefaling om at købe, sælge eller beholde en bestemt investering.