Aktiv forvaltning: Hvad betyder det i investering?

Hvad er aktiv forvaltning?

Ved aktiv forvaltning træffer en forvalter løbende valg om, hvilke aktiver der skal indgå, og hvor store vægte de skal have. Valgene sker inden for et mandat. Mandatet kan for eksempel beskrive investeringsområde, risikorammer, spredning og eventuelle begrænsninger.

En aktivt forvaltet fond eller ETF behøver derfor ikke følge et indeks’ sammensætning. Investor.gov beskriver, at forvalteren kan købe og sælge investeringer uden at holde sig til et indeks, så længe valgene passer til fondens mål og strategi.

Aktiv forvaltning er ikke det samme som mange handler. En forvalter kan træffe aktive valg og alligevel ændre porteføljen sjældent. Omvendt kan en fond handle ofte uden nødvendigvis at have et mål om at afvige meget fra et benchmark.

Hvordan fungerer aktiv forvaltning?

Forvalteren bruger et mandat til at udvælge og vægte investeringer. Det kan indebære valg mellem brancher, lande, selskaber, obligationstyper eller kontantbeholdning. Hvor meget frihed der er, afhænger af fondens regler og investeringsstrategi.

Et benchmark er en reference, som udviklingen eller sammensætningen kan holdes op imod. Det kan være et indeks eller en anden fastlagt reference. Et benchmark er ikke nødvendigvis et mål om at slå markedet; nogle mandater bruger det primært som sammenligningsgrundlag eller ramme for risiko.

En aktiv fond kan derfor ligge tæt på et benchmark i nogle perioder og længere fra det i andre. Afvigelsen fortæller ikke alene, om forvaltningen er god eller dårlig. Det kræver blandt andet, at man kender mandatet, perioden, omkostningerne og den måde, afkastet er opgjort på.

Et hypotetisk vægteeksempel

Antag, at et tænkt benchmark har 70 % i aktiv A og 30 % i aktiv B. En aktiv forvalter kan i stedet vælge 50 % i aktiv A og 50 % i aktiv B, hvis det ligger inden for mandatet. Forskellen er 20 procentpoint i hver vægt: aktiv A er 20 procentpoint lavere, mens aktiv B er 20 procentpoint højere end i referencen.

Eksemplet viser kun, hvad et aktivt valg kan betyde for porteføljens sammensætning. Det siger ikke, hvordan aktiverne vil udvikle sig, og det er ikke en modelportefølje eller et forslag. Der er heller ikke taget højde for afkast, skat, omkostninger, ind- og udbetalinger eller afrunding.

Aktiv og passiv forvaltning

Ved passiv forvaltning er strategien typisk bygget til omtrent at følge et bestemt indeks før omkostninger. Investor.gov forklarer, at en passiv fond normalt investerer i værdipapirer fra det valgte indeks og ofte handler mindre end aktivt forvaltede fonde.

Den vigtigste forskel er altså beslutningsreglen. Aktiv forvaltning giver en forvalter et mandat til at vælge og vægte. Passiv forvaltning søger typisk at følge en fast reference med så begrænset afvigelse som muligt. Ingen af metoderne garanterer positivt afkast, lav risiko eller et bestemt resultat.

En indeksfond er ofte passivt forvaltet, men ordet beskriver ikke alle detaljer om fondens metode. En ETF kan også være aktivt forvaltet. ETF beskriver først og fremmest en fondstype, der handles på en børs, ikke om valgene træffes aktivt eller efter en indeksregel.

Omkostninger og afvigelsesrisiko

Aktiv forvaltning kan medføre betaling for forvalterens analyse og beslutninger. Handelsomkostninger kan også blive relevante, hvis porteføljen ændres. Investor.gov peger på, at aktivt forvaltede fonde historisk ofte har haft højere forvaltningsgebyrer end passivt forvaltede fonde, og at hyppigere handel kan øge handelsomkostninger.

Det betyder ikke, at alle aktive fonde er dyre, eller at en passiv fond altid er billigst i enhver sammenligning. De konkrete vilkår skal ses i fondens dokumenter. Løbende omkostninger reducerer det beløb, der bliver tilbage i investeringen, og handelsomkostninger kan påvirke resultatet særskilt.

Der er også en afvigelsesrisiko. En aktiv strategi kan afvige fra sit benchmark både positivt og negativt. Hvis strategien ikke skaber tilstrækkelig værdi til at opveje omkostningerne og den risiko, der følger med afvigelserne, kan resultatet efter omkostninger blive lavere end benchmarkets udvikling. Det er en forklaring på en risiko, ikke en påstand om udfaldet for en bestemt fond.

Aktiv forvaltning og månedsopsparing

Ved en månedsopsparing kan indbetalinger løbende blive placeret i en fond eller ETF, som enten er aktivt eller passivt forvaltet. Månedsopsparingen ændrer ikke i sig selv fondens mandat. Den gør heller ikke aktiv forvaltning til en garanti for merafkast eller for, at et benchmark bliver slået.

Når aktiv og passiv forvaltning sammenlignes, bør sammenligningen tage højde for samme periode, samme type af afkast og relevante omkostninger. Et enkelt års afkast eller en forskel i antal handler er ikke alene nok til at vurdere en metode. Afkast kan desuden være påvirket af indbetalingstidspunkter, hvis man ser på en månedsopsparings samlede saldo.

Aktive valg kan også ændre eksponeringen mod bestemte aktiver eller områder. Det kan gøre risikospredning anderledes end i en indeksbaseret strategi. Hverken aktiv forvaltning, passiv forvaltning, spredning eller en lang tidshorisont sikrer mod tab.

Almindelige misforståelser

Aktiv betyder ikke automatisk bedre. Aktiv forvaltning giver mulighed for at afvige fra en reference, men det er ikke et løfte om merafkast. Resultatet kan også blive lavere end benchmark efter omkostninger.

Passiv betyder ikke risikofri. En indeksbaseret fond følger typisk et marked eller en anden reference, og den reference kan falde. En passiv strategi kan derfor også give tab.

Mange handler er ikke definitionen. Det centrale er, om forvalteren træffer valg inden for et mandat, ikke et bestemt antal handler. Handelsaktivitet kan dog påvirke omkostninger og risiko.

Aktiv ETF er ikke en selvmodsigelse. ETF beskriver fondens handelsform og juridiske eller praktiske struktur, mens aktiv beskriver forvaltningsmetoden. En ETF kan derfor være aktivt forvaltet.

Aktiv forvaltning er ikke det samme som en investeringsforening. Aktiv forvaltning er en metode. En investeringsforening er en juridisk og organisatorisk fondskonstruktion. De to begreber beskriver derfor forskellige ting.

Ofte stillede spørgsmål

Er aktiv forvaltning det samme som at slå markedet?

Nej. En aktiv forvalter kan have et mål om at slå et benchmark, men aktiv forvaltning betyder først og fremmest, at forvalteren træffer valg inden for et mandat. Om målet nås, kan ikke afgøres ud fra metoden alene.

Er aktiv forvaltning altid dyrere end passiv forvaltning?

Nej, ikke som en regel for hvert produkt. Aktiv forvaltning kan kræve flere ressourcer og kan medføre højere gebyrer eller handelsomkostninger, men konkrete omkostninger afhænger af produktets vilkår.

Kan en ETF være aktivt forvaltet?

Ja. En ETF kan være aktivt forvaltet. ETF angiver ikke i sig selv, om fonden følger et indeks eller har en forvalter, der træffer aktive valg.

Hvordan sammenlignes aktiv og passiv forvaltning?

En meningsfuld sammenligning kræver blandt andet samme periode, sammenligneligt benchmark, samme afkastdefinition og opmærksomhed på omkostninger. En kort periode eller antal handler alene giver ikke et fuldstændigt billede.